Hjerterytterne Næstved
Hold & Distancer

Hjerterytterne Næstved er det hyggelige alternativ hvor alle kan deltage. Motion og fælles oplevelser på cykel er vores primære formål
Vi cykler på landevejsracere, men vi har et hold i foreningen "Hjerterum", hvor medlemmerne cykler på citybikes og nogle få på elcykel.
Vi afvikler op imod 60 træningsture, selvom vi helst ikke cykler i regnvejr eller når det blæser for meget
Mange af rytterne deltager i næsten alle træningsture, nogle en enkelt gang om ugen og andre mere sporadisk. Den gennemsnitlige træningsintensitet er 1,5/uge
Sæsonstart sidste søndag i Marts, samtidig med overgangen til sommertid. Sæsonen slutter officielt 1. oktober
Hold & Hastighed.
Vores stærke fællesskab hviler på respekten for forskelligheden. Rytterne på holdet har forskellige forudsætninger mht. alder, fysik og teknik. Den bedste cykeltur/træning får man sammen med ligestillede, uanset om man vil udfordres fysisk eller blot nyde naturen og den friske luft.
Derfor cykler/træner vi på tre niveauer/hold, angivet som gennemsnitsfart over sæsonen: Hold A over 20 kmt - Hold B over 24 kmt - Hold C over 28 kmt
Enkelte ryttere skifter hold i løbet af sæsonen, Nogle skifter sporadisk efter humør og `dagsform`, men alle er velkomne til at teste sig selv på et hurtigere hold eller tage en tur på et langsommere. De fleste af rytterne cykler på hold B
Træningsdage & Tidspunkter. Vi cykler tirsdag, torsdag og søndag. Søndagsturene begynder altid kl. 9:00. Hverdagsturene kl. 18:00
Sidste søndag i hver måned cykler vi sammen på en længere tur, typisk med fælles frokost
Den foreløbige aktivitetsplan er vejledende og justeres løbende. Alle aktiviteter administreres i Holdsport
Distancer. Længden på ruterne varierer med hold og tidspunkt. Vi starter langsomt op og i løbet af sæsonen bliver turene længere
Hold A begynder typisk hverdagsturene med 15-20 km. og slutter på 30-40 km. Hold B og C begynder på ca. 25-30 km og slutter på 50-65 km.
Vi cykler længere på søndagsturene, hvor vi lægger ud med 50-60 km og slutter med 80-120 km
Holdlederne sørger for turplanlægning og ruten han hentes på respektive aktiviteter i Holdsport
Start & Slut. Vi mødes ved Kvalitetsrevision, Marskvej 27A, 4700 Næstved
Hjerterytter - Rytter med hjertet